Musikken og os

Peter

Four Hawaiians ca 1963

Efter et år i DR's reportagetjeneste i Glostrup havde jeg været så heldig at skifte til et job i den daværende Tv-kulturafdeling som dengang havde til huse i "Osborne-bygningen" som ligger lige på det "spidse" hjørne hvor Vesterbrogade og Frederiksberg Alle deler sig.

Det var lykkedes mig at overbevise nogle af mine gode kolleger om at jeg ville egne mig godt til at fungere som regissørassistent. Dette job var virkelig noget jeg brændte for og jeg var da også hurtigt blevet fortrolig med mine nye funktioner, så jeg gik på med "krum hals" i fire år indtil der igen skete uforudsete ændringer på min arbejdsplads som jeg ikke havde indflydelse på. Der var en fyringsrunde i gang, hvor man skilte sig af med mange medarbejdere som der efter ledelsens påstand ikke var normeringer til.

Til alt held havde man lige præcis på dette for mig så kritiske tidspunkt brug for en lydassistent på TV-avisen, som dengang endnu boede på Radiohuset på Rosenørnsalle . Jeg fik jobbet og opnåede kort tid derefter at få den såkaldte "faglige anerkendelse" og avancerede derefter til "rigtig" lydtekniker på TV-avisen og jeg blev i denne dejlige stilling til år 2000, hvor jeg fratrådte og gik på efterløn efter 35 års ansættelse i Danmarks Radio.

Grethe

"The Spinners"

På regissørkontoret var der på det tidspunkt foruden 4 regissører ansat en kvindelig sekretærfor afdelingsregissøren. Det var nemlig GRETHE og vi kom hurtigt på bølgelængde med hinanden,da det viste sig at hun også havde været "noget indenfor musikken". Jeg havde i mange år i min fritiddyrket musikken som bassist i forskellige bands, blandt andet i den dengang meget kendte Hawaii-kvartet "Four Hawaiians"

Det varede ikke længe før vi fandt ud af at vi egentlig swingede godt sammen musikalsk, så vi øvede os på nogle enkelte numre og præsenterede dem for et "mindre pænt selskab" ved en festlig begivenhed på kontoret, jeg husker ikke i hvilken anledning, men det gik meget godt og vi fik blod på tanden. Derefter gik vi mere seriøst i gang med at lægge et egentligt repertoire og begyndte at øve os hjemme i Grethes forældres kælder.

Duoen

Dette billede blev taget af en af mine kolleger på TV-avisen i 1967. Mine nærmeste arbejdskolleger var utroligthjælpsomme med at få vores lille bijob til at køre på skinner. Der var aldrig problemer med at bytte vagter i weekenderne når vi skulle ud og gøre de danske haller usikre. Mange af vore første engagementer lå jo i sagens natur i weekenderne så karrieren kunne have fået en brat afslutning hvis det ikke havde været for mine kollegers fantastiske velvilje med hensyn til at tage mine weekend-vagter. (Tak Erling)

 Som det ses på plakaterne var der efterhånden kommet rigtig god gang i vores lille omrejsende, musikalske cirkus i næsten alle landets tivoliparker ved byfester, havnefester osv. ligesom vi nu også havde en lille pladeproduktion bag os. Dengang lavede man fortrinsvis singleplader, som så skulle vise om de kom igennem dansktopjuryens nåleøje.

 Der fandt engang en, hvad der dengang hed "Refrainsangerkonkurrence" sted som Grethe og jeg meldte os til. Ikke fordi vi troede at vi straks ville blive verdensstjerner, men fordi vi skulle optræde for et stort publikum i Forum i København, og vi kunne godt lide at optræde for et levende publikum. Det var den i de dage meget kendte manager Fritz Ruzicka som både var konferencier og dommer.

Det endte til vores store overraskelse med at vi vandt konkurrencen. Fritz Ruzicka var dengang impresario for en masse kendte sangere, så da han spurgte os om vi havde lyst til at rejse rundt med ham til de store messer og udstillinger hvor han stod for underholdningen, blev vi meget beærede og sagde straks ja til tilbuddet.

De første fem-seks år tilbragte vi derefter sammen med Fritz på de danske landeveje og optrådte i et utal af foreninger, messehaller og alle mulige andre arrangementer og fik derved en masse rutine og erfaring.

Desuden var der efterhånden også meget stor efterspørgsel på vores lille, lette underholdningsprogram på næsten alle landets tivolipladser, så vi havde meget travlt i de dage.  

Tyskland

Yderst tilvenstre ses Susanne Lana og vi står lige ved siden af hende.

Vi blev kontaktet af en agent fra det gamle DDR (Østtyskland), da vi som sædvanlig var på turne i Danmark med Fritz Ruzika. Manden var åbenbart en slags talentspejder, som søgte nye navne til at optræde i DDR-TV.

Han spurgte om vi ville være interesserede i at deltage i det Østtyske Melodigranprix  som de kaldte Schlager Festival 1971 og det sagde vi selvfølgelig  ikke nej til.

I midten ses studieværten Eckehard Hahn som stadig er aktiv i Vesttysk TV.
Yderst tilhøjre - Grethe og Peter

Dette var nu bestemt ikke den sidste gang vi optrådte i DDR-TV - allerede året efter var der bud efter os til at medvirkei det meget populære underholdningsprogram "Viele Lieder kennt der Wind." 

Alt i alt medvirkede vi i 13 TV- og radioprogrammer i DDR fra 1971 til 1975.