Rejsen til USSR 1983
Ruteoversigt USSR 1983 Taastrup - Moskva retur ca. 5000 Km.
Færdigheder inden afgang
Efter at have overstået alt det nødvendige papirarbejde, og alle de forskellige tilladelser, var vi endelig nået dertil hvor vi kunne starte vores rejse. Den 13. Juli 1983, 6:15 , om Onsdagen, startede vores planlagte tur. Lille Peter 6 år og Kathrine 10 år havde taget plads i vores Wartburg, som var en stor stationcar, som vi havde forsynet med en kæmpe stor skumgummimadras hvor begge børn straks følte sig rigtig godt tilpas! Nå. Første stop var Gedser. Derefter tog vi færgen, hvor InTourist havde arrangeret 4 pladser. Efter en helt normal færgetur tværs Østersøen, var vi ankommet i Warnemünde, kl. 11:15. Vi havde overhovedet ingen problemer. PasPolitiet gav dog Kathrine et ekstra stempel i hendes pas, som souvenir;). Vi kørte derefter igennem østen i DDR. Vi havde en overnatning i Grossärchen, hvor der lå en lille campingplads. her vi kunne sove i vores Wartburg. Grossärchen var sidste stop inden vi nåede til den polske grænse, som vi kørte over kl. 15:00 præcis. Ingen problemer med den polske told.
Klar til at invadere Polen
Ud af skoven kom folk og solgte blåbær! Og vi købte 30 liter benzin for 10 $ (10 $ = 92,30 DKK).
Den 15. Juli, nåede vi til en rasteplads hvor vi overnattede. Næste dag kl. 5:30 om morgenen, satte vi kurs mod Kraków. Vi købte benzinkouponer. Alle mennesker stod i kø for brød allerede kl. 5:00 om morgenen, alt var gråt i gråt. Sådan var det i Polen. Vi kørte videre til Tarnow, hvor vi skulle tanke, men der var 13 biler foran! Vi søgte nogle drikkevarer, så vi fandt et stort og fint hotel ved navn HolidayInn, hvor jeg og Grethe fik en kop kaffe til 12 kr! Og børnene fik mælk, som var varmt!
Hvorfor i alverden skulle vi til Sovjet Unionen?
Når vi fortalte folk, at vi aldrig har forestillet os at der skulle være problemer med at rejse i Rusland, var ordene altid: ,,Jamen, I må da være sindssyge, i Rusland spiser de jo børn!". Jeg er opvokset i den Sovjetiske zone i Berlin så jeg kendte lidt til de menige russere og jeg må indrømme, at jeg havde et helt andet indtryk, på grund af mit kendskab til de almindelige russiske soldater. Der fandtes den gang et rejsebureau i København, som hed "InTourist". Så jeg henvendte mig til bureauet for at få nærmere oplysninger om rejser i det daværende Sovjet Union. Her fik vi så at vide at disse rygter om Rusland var fuldstændig overdrevne. Så da vi mødte i InTourist, krævede de selvfølgelig en del oplysninger om os. Mere var der ikke i det. Så jeg følte at der ikke ville blive problemer med vores rejse, og det overrasker stadig den vestlige befolkning den dag idag.
Transport
I 1985, havde man forsøgt at importere østtyske biler, men der var ikke stor efterspørgsel efter østtyske Wartburg eller det russiske Lada. Så vores venner og bekendte var meget skeptiske med hensyn til dette transportmiddel da de stadig var forsynet med 3- cylindrede totakts motorer som i den almindelige opfattelse ansås som meget primitive i den vestlige verden. Men vi kan ihvertfald efter turen garantere at vores Wartburg var fantastisk driftssikker og pålidelig.
Del siden
